Cole South er rykket ned i limit

De fleste vil nikke genkende til navnet Cole South som fra et års tid siden stod for et af historiens største resultater da han maltrakterede den svenske high stakes komet ’Isildur1’ hvis identitet stadig ikke er blevet bekræftet. Pengene strøg ind i en lind strøm hos South der på et tidspunkt nærmest virkede uovervindelig da han gang på gang gav svenskeren ’Isildur1’ den ene øretæve efter den anden.

Tingene skifter

Nu er virkeligheden i midlertidigt blevet en helt anden for Cole South der må sande at tingene kan gå mindst lige så galt som de kan gå godt når ens erhverv hedder poker. Da Cole South spillede de historiske kampe mod svenskeren var det nemlig på taksterne $500/$1000 Pot Limit Omaha Heads-up og det må siges at være en stor forandring at gå fra at spille netop de stakes, og så til at gå ned til $25/$50 Pot Limit Omaha som Cole South nu begår sig på. Amerikaneren har nemlig mærket et gigantisk downswing i million klassen der nu har tvunget den dygtige spiller til at gå langt ned og forhåbentlig kan vinde det tabte tilbage og mere til.

Tidligere på året var Cole South i glimrende form og i januar måned var han således oppe med astronomiske $3.400.000 for nu blot at have forvandlet det massive plus til et skingrende minus på $1.500.000 – det er trods alt knap $5.000.000 som er blevet tabt siden han ellers i januar lignede en mand der nemt kunne gå hen og blive årets største vinder.

Er begyndt at shortstacke

Det er dog ikke kun de noget lavere takster som Cole South har valgt at praktisere. Flere af hans modstandere har også bidt mærke i at han ofte har sat sig ved bordene med minimums buy-in på $1.000 kontra de $5.000 man ellers kan sætte sig med. Måske er det Mark Vos der har inspireret amerikaneren, men mon ikke han kæmper en hård kamp om at komme tilbage igen.

Følg Cole South på Full Tilt