Danske Martin B. Hansen vinder 419.536 kr. i WCOOP på PokerStars

Verdens største pokersite – PokerStars – er hjemsted for de største og fedeste pokerturneringer på nettet i dag. Derfor har mange danske pokerspillere også valgt at give turneringerne et skud hos PokerStars, hvoraf nogle klarer sig lidt bedre end andre.

En af dem der klarer sig rigtig fint, er Martin B. Hansen som spiller under aliaset “Skrigepas” på PokerStars. Han har leveret det ene store resultat efter det andet på PokerStars i år, og er da også den dansker som har vundet flest penge på sitet i år.

Sent i går aftes slog “Skrigepas” så til igen, da han tog en flot 5. plads i World Championship of Online Pokers event 22, som kostede $215 at spille med i. I alt stillede 9394 spillere op i turneringen, hvilket skabte en samlet præmiepulje på $1.878.800, og der var derfor hele $276.373 til vinderen. Desværre nåede Martin B. Hansen ikke helt til tops, men måtte i stedet strække våben på 5. pladsen til en værdi af $75.152 eller hvad der svarer til 419.536 kroner.

Det var særligt to spillere som gjorde livet surt for “Skrigepas” på finalebordet – nemlig Jonathan “lftarii” Jaffe fra Canada og “LOL_U_91” fra Belgien. De to gik yderst aggressivt til opgaven, og benyttede sig ikke meget af foldknappen. Da “lftarii” havde position på “Skrigepas” og var mere end villig til at spille tilbage mod vores danske helt, gjorde det opgaven mere end svær for danskeren.

I den afgørende hånd kom Martin B. Hansen ind som underdog, men et godt flop gav ham masser af outs i form at to levende kort og et flushtræk, og på turn fik han endnu flere outs, da han også samlede et straighttræk op. Desværre diskede dealeren i stedet op med et rødt Es på river, og så var festen slut for “Skrigepas”, som ellers havde haft 2. flest chips, hvis han havde ramt en af sine mange outs.

Martin-B-exit-aip-raise-fra-v-shove-fra-Martin-600x429

I en forumtråd på PokerNet.dk, hvor mange pokerspillere fulgte Hansens kamp på finalebordet, skrev han efter sit exit: “Tak for støtten boys, primitivt poker måtte det blive til med Iftarii efter mig :)”.

Selvsamme “lftarii” endte i øvrigt med at vinde turneringen efterfulgt af “LOL_U_91”. De to spillere indgik en deal da de var heads up, som betød at de fik henholdsvis $251.673 og $226.673 for deres præstation.

Resultatet af WCOOP #22:

skrigepas_wcoop_22