EPT Copenhagen med 3 danskere i finalen

Finalebordet ved dette års European Poker Tour København Main Event er nu fundet. Efter en hård dag ved den grønne filt blev feltet skåret ned fra 24 til 8 spillere, og der er hele 3 danske ansigter at finde iblandt de sidste spillere. Mickey Petersen, Bjarke Hansen og Jacob Rasmussen klarede sig nemlig alle videre efter dagens strabadser med godt spil, en smule held og masser af tålmodighed. Der er derfor flere gode chancer for at vinderen af EPT København kommer til at være en dansker, og det kunne jo være ret skægt hvis det skete.

Solide stacks

Udgangspunktet for finalebordet ved EPT Købehavn 2012 ser rigtig godt ud med danske øjne. Alle tre spillere har nemlig mere end 1 million chips, og Bjarke Hansen har formået at lave sin stack om til hele 1.479.000 af slagsen. Den eneste der har flere chips end udenlandsdanskeren, er Aage Ravn fra Norge der har haft en suveræn dag hvor flere spillere fik smerten at føle fra den sympatiske herre. Med masser af erfaring fra lignende finaleborde for specielt Jacob Rasmussen, skal man på ingen måder lade tvivlen komme de øvrige spillere til gode. Det er nemlig tre skrappe danske spillere der vil gå benhårdt efter trofæet når det hele starter i morgen.

Mickey Petersen stræber efter sejr

Hvis der særligt er en spiller som gerne vil vinde i morgen, må det siges at være Mickey Petersen. Med årelange resultater i online poker er det nemlig ved at være på høje tid at få tilføjet en live sejr til sit CV, og danskeren spår også at han har udmærkede chancer når vinderen skal kåres i morgen aften.

Held og lykke til de tre danske resterende spillere, og må kortene gå jeres vej i morgen når afgørelsen finder sted ved EPT København 2012.