Tennis i TV

caroline_wozniacki

TV3 Sport har rettighederne til kvindernes WTA tour frem til 2016, og må formodes at vise en stor del af disse. Rettighederne er selvfølgelig købt med henblik på at vi har Caroline Wozniacki i verdenstoppen, og man kunne godt frygte at en mindre succesfuld Wozniacki også ville betyde at WTA tennis så ville fylde mindre på sendefladen – det vil tiden vise.
Derudover har TV3 sport også rettighederne til Wimbledon – den største af de 4 majors rent prestigemæssigt. Tidligere har TV2 i mange år dækket denne turnering meget tæt, men efter rettighederne overgik til TV3 Sport vil de efter alt at dømme fortsætte dækningen i de kommende år.

Hvis man ellers er til tennis er Eurosport kanalen man skal have i sin pakke. Eurosport har loyalt støttet op om tennis i efterhånden mange år, og har et bundsolidt setup omkring tennis, som gør det  til en fornøjelse at se tennis.

De viser en meget stor del af ATP og WTA turneringerne, og dækker selvfølgelig de fire grand slam turneringer tæt. Eurosport er mindre tilbøjelig til at ændre på sendeomfanget pga. enkelte spilleres præstationer, så her har du de bedste vilkår for at følge med i tennis, og på den måde også få fiduser til at vædde lidt på kampene.

Læs også: Odds på tennis i TV hos Oddset

 

Tennis gennem tiderne

De fleste historikere mener at tennis blev opfundet i det nordlige Frankrig i det 12. århundrede, men bolden blev slået til med håndfladen, hvilket er grunden til at det hed ”jeu de paume” (håndfladens spil). Det var ikke før det 16. århundrede at ketsjerne kom i brug, og spillet begyndte at blive kaldt tennis. Det var populært i England og Frankrig, selvom spillet på dette tidspunkt udelukkende blev spillet indendørs, hvor bolden kunne spilles op ad væggen.

I 1926 etablerede C. C. Pyle den første professionelle tennis tour med en gruppe amerikanske og franske tennisspillere, der spillede opvisningskampe for betalende publikum. Når en spiller blev professionel var det ikke længere tilladt at spille de store amatørturneringer, herunder grand slam turneringerne.

I 1968 fik kommercielt pres og rygter om penge under bordet, ændret på denne regel, og det blev starten på den åbne æra, hvor alle spillere kunne konkurrere i alle turneringer, og de bedste spillere kunne leve af at spille tennis. Med starten på den åbne æra, etableringen af en international professionel rangliste, og indtægter fra salg af tv rettigheder, er tennis blevet en verdensomspændende sport, og er kommet af med sit ry som et spil for den bedre stillede engelske middelklasse.

 

De 4 majors

De 4 majors, eller grand slam turneringer som de også kaldes, er Wimbledon, US Open, French Open og Australien Open. De 4 turneringer har altid været de 4 mest prestigiøse turneringer at vinde i tennis, og vinder man dem alle 4 har man vundet en Grand Slam – et udtryk der i øvrigt er lånt fra kortspillet bridge.

 

Wimbledon

Wimbledon turneringen blev etableret i 1887 af All England Tennis Club for at rejse penge til klubben. Den første turnering bestod af 22 mænd, og vinderen fik med trofæet titlen af ”All England Tennis Club Single Handed Champion of the World”. I 1884 fik kvinderne også en række i Wimbledon

 

US Open

US Open blev første gang afholdt i 1881 i Newport, Rhode Island. Indtil 1968 hed turneringen U.S. National Championships, hvorefter den skiftede navn til det nuværende US Open, og først i 1978 flyttede turneringen til dens nuværende hjem, Flushing Meadows i New York City.

 

French Open

French Open blev første gang spillet i 1891, men blev ikke anderkendt som en major, eller grand slam, før 1925 hvor turneringen for første gang var åben for alle nationaliteter.

 

Australian Open

Australian Open blev første gang spillet i 1905 som de australske mesterskaber. Pga. turneringens geografiske udfordring havde turneringen i lang tid svært ved at tiltrække de store stjerner fra Europa og USA. Så sent som i 1980erne sprang mange af sportens stjerner denne grand slam over. Siden turneringen flyttede til sit nuværende hjem, Melbourne Park, i 1988, har den været fuldt ud lige så populær som de andre 3.